8. december
– "Where Do Broken Hearts Go?"
Som om det ikke
er slemt nok at være fanget her i den pædagogiske Ølejer, hvor intet kan lade
sig gøre, så har oldingen af ukendte årsager også udviklet hørelse
som en politihund.
Her den anden
aften, valgte jeg at spille død, til at fruen havde lavet sit ’aftentjek’, for
derefter at vente på hun selv gik omkuld og jeg havde frit spil i stuen.
Denne her
åbenlyse selvmordsmission, var selvfølgelig kun sat i scene med et formål – fri
telefon og vold nice samtale med min elskede Seb natten lang.
Dette var det
øjeblik jeg havde ventet på siden jeg kom, men jeg kunne godt have sparet mig besværet. Jeg nåede knap at sige; ’Hej skatte!’, før jeg kunne høre at der var
noget galt – technorytmer bankede løs i baggrunden, og hvin der tydeligvis kom
fra Luder-Lærke fra paralleleren. OMG, så var svinet sgu taget til julefest på
klubben. Jeg vidste det bare! Før jeg nåede at flippe totalt ud på Sebber, stod
der pludseligt noget der lignede et voldgammelt surt spøgelse og prikkede mig
på skulderen.
’5 kr. i
minuttet, afgifter og bla bla bla’, blev kastet ind i mit ansigt, lige indtil
at hun opdagede at jeg var helt ud af den.
’Lille skat dog,
hvad er der sket?’ mumlede hun, mens hun trak mig ind til et varm og møl-lugtende
knus. Jeg orkede ikke at forklare, hulkede bare ulykkeligt til at hun holdte op
med at tale og fik mig puttet tilbage i min seng.
Jeg er rasende –
hvordan kunne han dog tro at det okay? Vi havde ligesom aftalt at fester og
klubben var så kikset og barnligt, ikke noget for folk som var i et rigtigt
forhold!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar