6. december

6. december - fængselsbetjenten og en evindelige brokrøv.

Tiden på gården føles som om den er gået i stå, intet andet end julerier og klippeklister til den store guld medalje - tror sgu jeg har fået tennisalbue af at håndtere den rustne saks og flette julehjerter i så mange timer. Det er en som at være i fængsel - en times udgang om dagen, slavearbejde dagen lang og vand & grød til hvert eneste måltid. Moster Ellen er den eneste forskel, hun er alt for munter til at være fængselsesbetjent - hun sjosker stadig rundt og kommer med opmuntringer, juledigte eller andet som kun pensionister finder interessant.
Efter en lang dag i helvedes-shoppen var, var det alt andet end en kæk moster Ellen, jeg overhørte , da jeg holdt vagt ved telefonen (måske, fortryder de gamle og henter os hjem – håbet lever stadig). Hun virkede underligt utilpas, ydmyg og en smule ked af det.. Var hendes favorit curler blevet taget af markedet, var der nogen der havde klaget over hendes vedvarende nøgenbader-trang eller var det ganske enkelt blevet forbudt at være så kikset, selv på skod-øen?

Ord som ”salg”, ”nedad gående spiral”, ”tvangsaktion” og ”finanskrise” hvislede forsigtigt ud af hendes nedadvendte mund. Nå, nu havde finanskrisen så nået ø, og hvad så? Det virkede jo ikke ligefrem til at konen havde de store udgifter – hun gik kun i genbrugstøj, spiste grød og vidste hverken hvad elektronik eller makeup var. Ja, dyre vaner var ikke ligefrem hendes kendetegn.