24. december

24. december - bagværk, borgmestermirakler og forlænget ferie.

Nå, men måske ender det hele godt alligevel..
Bedst som vi sad og små sørgede (Jeg spillede tetris på min mobil, moster Ellen hulkede som besat og Villads forsøgte at regne et eller andet, vedrørende kager, ud), lød der et myndigt bank på den rådne gamle trædør. 
Mig og Villads skulle lige til at skændes om hvis tur der var til at rejse sig, da vi kunne høre en pigestemme og Villads farede op. Han så ud som om, at han han koncentrerede sig om at se 'cool' ud, men da borgmesterens ansigt kom til syne bag døren, gispede han højlydt og så ud som om han var blevet dømt til døden.
Efter en meget formel introduktion, fik Villads mælet tilbage igen, og bød borgmesteren indenfor, bag ham listede hende der bager-kosten ind. 
Det viste sig, at hun var blevet vildt begejstret, da Ville dagen før havde givet hende en af Ellens skod-kringler. Hendes far, borgmesteren, havde åbenbart spenderet det meste af året på at lede lige netop de kringler. Han havde smagt dem, hos præsten sidste år, og havde ikke kunne leve uden. Det var åbenbart lige præcis dem der skulle imponere alle hans vold gamle venner, som var vilde efter gamle kager og lignende. Christiane, bagerpigen, fortalte at hendes tossede gamle far, kunne blive lidt besat når der endelig var noget han var tilfreds med.
Da Christiane havde overbragt nyheden om de fundne kringler, til sin far, var der blevet stor jubel på borgmestergården - den var dog hurtigt blevet afløst af højlydt gråd (borgmesteren var julestresset, og orkede simpelthen ikke mere), da Christiane fortalte at biksen var lukket ned pga. tvangsauktion.
Nu var borgmesteren jo en handlekraftig mand, som straks næste morgen kontaktede egndommægleren og betalte skødet - og her stod han så. Det eneste han ville have til gengæld var en gigantisk portion kringler, så han kan imponere de andre pensionister. Problemet er bare, de skal leveres i overmorgen, og kan umuligt blive færdige uden min og Villes hjælp..

- mon ikke man kunne lokke sine forældre til at forlænge vores ferie på skod-øen - bare en smule?

23. december

23. december: Kringlede mirakler

Kæft, hvor er jeg forvirret. Christiane-cutien kom forbi her imorges, da borgmestertossen var ude af byen for at forbedre de sidste detaljer til storbyens julemarked fra 1.-3. juledag. Han havde godt nok nævnt for mig, at der skulle være en stor konference, med en masse vigtige, fornemme fucks, han åbenbart skal imponere big time.

Men bedst som hun stod hidsigt og beklagede sig over hvor psyko-stresset og overnederen, at han har været hele december måned, skete der pludselig noget.

Jeg er jo - indrømmet - lidt en klaphat, hvad angår hysteriske kvindemennesker, så prøvede naturligvis straks at  lysne stemningen, ved at åbne for en masse af moster Ellens hjemmebag (er der ikke noget med tøsebørn trøstespiser i den slags situationer?), men da jeg rakte hende kringledåsen stoppede hendes talestrøm øjeblikkeligt.

"Det er sgu da løgn" sagde hun.

"Løgn?" spurgte jeg desorienteret, og kiggede ned i æsken.

"Ja! Det er dem! - Det er de åndssvage kringler han har ledt efter konstant, siden sidste år. Han købte gården sidste år ved juletid, fordi han kom her som barn på øen og holdte jul. Jeg kender trykket på cellofanet, for han har tegnet det en million gange på diverse efterlysningsopslag på nettet"

Blev helt forvirret - viser sig at borgmestertossen, har ævlet op af stolper og ned af vægge, om de her kringler, og at han ville have dem til konferencen d. 25., for at vise de andre borgmestre ø-kultur og tradition, og hvad ved jeg, i håb om at få lov at bygge bro til fastlandet. Jøsses altså.

Jeg sagde jo, at ingen ville kunne finde Moster Ellens butik, om så de fik uddelt kort, kompas og sporhund - tænk, at hun faktisk er efterlyst på skod-ø, uden hun har opdaget det.

Så nu er Christiane styrtet med ettusinde kilometer i timen, hjem til borgmestergården, for at fange ham, inden han skulle afsted til endnu et møde i aften. Hvad fanden foregår der? Kunne det her være det julemirakel jeg efterlyste?

22. december

22. december - Møg gaver og mirakler?

Nedtur. Er slet ikke i julestemning, og har fået julegave-tjansen igen i år. Ved ikke hvordan Villads skaffede gaver før jeg kom til verden. Plejer ellers at elske at shoppe, men det er som om jeg total har mistet lysten. Ikke en gang det faktum at Dr. Dameglad, er blevet fyret for at antaste borgmesterens datter, kunne muntre mig  op - plejer elsker at få et lille kick ud af, at se Ville té sig tosset.  
Det eneste fornuftige han har sagt, er at vi har brug for et mirakel - et ægte fucking julemirakel. Hvor er det liiige man anskaffer sig sådan et henne? - tror hver fald ikke der er her på øen.


Veje uden om, var der jo ikke, så det var bare på med den gule refleksvest (orker ikke engang at kæmpe i mod længere - hvad skal der dog blive af mig?) og så afsted ned til bras-butikken for, at se hvad der kunne være interessant, at belemre de andre med.

Butikkens udvalg var, naturligvis, helt til rotterne. Alt lignede noget der var blevet efterladt i butikken, så dets oprindelige ejer, ikke længere behøvede at glo på dets afskyelighed.


Fandt en lava-lampe til V - måske kunne han bruge den til at lave 'score-stemning' med, hvis han engang fik chancen - ellers er den sikkert udmærket at bruge til at springe i luften eller bruge til bordbombe, hvis han virkelig vil give badboy-livet en chance.
Ellen får et nyt forklæde, i korrekt størrelse og en dåse snus - der må da være nogle former for rusmidler hun sætter pris på... 

21. december

21 december: Mer' ballade

Så er man sgu blevet fyret. Åbenbart ikke populært at snave med Christiane i øjenhøjde til vinduet i fransk dør, fra køkken til stue.

Er du gal, han blev tosset, borgmesteren altså.

Råbte og skreg som en sindssyg, tror jeg er døv på venstre øre den næste uge. Bevares, hvem kan bebrejde mig for at forsøge at få noget, på latterlig skodø?

Christiane var heldigvis - for en gangs skyld - den der blev mest pinligt berørt.

Hun fik ikke lov at følge mig ud, men ringede fra sit værelse, efter jeg var blevet smidt ud (han kylede bogstavelig talt Moster Ellens cykel ud af gårdspladsen, den er heldigvis stadigvæk intakt - ting fra første verdenskrig er åbenbart lavet til at holde)

Hun kunne dog kun snakke i få minutter, da tossen stadig var på krigsstien. Hun sagde bare, at hvis det ikke var kringler, havde det været en meget bedre jul i år.

Hvad fanden er der nu galt med kringler?

Anywyas, stemningen hjemme på gården er heller ikke i top. Selvom jeg faktisk er begyndt at holde af oldingen, og faktisk har haft det temmelig sjovt med Sif, så savner jeg sgu fastlandet.

Har brug for julemirakel på den amerikanske måde med tons af kunstigt sne, helt lige hvide tænder og selvbruner til alle, stort falsk julemandsskæg og et budget på flere millioner.

20. december

20 december - FUCK..

Den gik ikke - der var simpelthen ikke penge nok. 
Efter et par (15) gen-optællinger, måtte vi give fortabt og indse at der slet ikke var penge nok. Jeg har nu officielt meldt mig ud af alt juleriet, og har smidt mig på sofaen i protest.


Jeg synes det er dødirriterende. Nu havde jeg faktisk vænnet mig til dette skod sted, og Ellens oldgamle personlighed. Havde faktisk indtrykket af at vi måske endelig skulle have en form for ægte familiejul - det kan jeg godt skyde en hvid pil efter.


Moster E, har fået fornyet energi, og siger at hun vil have det bedste ud af den sidste tid på gården. Hun er gået i gang med at lave endnu flere kringler, mere julebras og flere kager. Hun snakker om at lave et julemarked, som et brag af en afslutningsparty, hvor hele ø'en skal være gæster.. 
Jeg siger held og lykke, men tror at konen har glemt alt som borgmesteren - de rygter jeg har hørt, siger at han har præcis den sammen plan. Ikke at moster E ikke er sød nok, har bare på fornemmeren at han liiidt mere populær.

19. december

19 december: Hævn.


Så fik jeg sgu endelig ramt på Sif, efter den store Villads-i-dametøj katastrofe. Vi skulle jo finde på noget rigtig godt til de yderst interesserede købere, der kom idag, som (det var fandme som at stå med Moster Ellen om igen) kunne fortælle et hav af nederen historiske highlights om skodstedet, skodøen og skodgrunden. Jøsses - hvem har så lidt et liv?


Men pointen var, at jeg ligesom skulle finde på noget der ville få selv de værste Kringegårds-nørder til at løbe skrigende væk - og det slog mig: "Hvis der fulgte en arving med". En logerende af familien, der boede nede i den mølædte kælder, som stadig ville skulle leje den, når huset var overtaget.
Og der kom Sif på banen. Med en pude under sin sweatshirt, en smøg i munden (Skjold er det eneste købmanden forhandler), et værrere ordforbrug end sædvaneligt og en ubehøvlet tilgang til alt. Kort sagt: En kliche af de unge mødre, som var bosat i husets nederste etage.
Hold kæft, det var sjovt, da hun modtog dem i døren, ved at "kaste op" på dørtrinnet og det meste af kvindens sko. Især fordi hun havde stået 10 stive minutter med kold havregrød i kæften og ventet.
Ellers brugte hun det meste af tiden på at kommentere alting på en super retaderet Malou-Stella måde, spille alle sine ringetoner højt, og fortælle at "stuen altså var hendes hver fredag aften, for der skulle hende og hendes home-girls altså for vildt party-uartig" og at den nuværende ejer "altså sørgede for at der konstance var et cocio-lager til fri afbenyttelse".


Jeg tror planen lykkes, for de to købere nåede hvertfald ikke engang at se huset færdige, før de var smuttet igen. Nu må vi bare håbe, vi har penge nok, til at betale skødet - i aften tæller vi nemlig kassen op.

18. december

18. december - Girls night in.

Efter som Villads stadig sjosker rundt med et fjollet smil på læben og er helt tøse-tosset, har jeg taget en beslutning. Moster E og jeg trænger til en friaften, præcis som jeg plejer at gøre med Nilla og 'Mz. Jeg havde skyndt mig for vildt, så jeg kunne nå ned til den lokale købemand, for at købe ind til det hele, inden at den lukkede - skod øen lukker og slukker, bogstavelig talt, kl. 17.30.
Vi plejer altid at lave ansigtsmasker, lytte til Bieber, spise, tage billeder af hinanden, drikke breezers og se en eller anden mega god tøsefilm, fx. Ps. I love you, Mean girls eller Clueless.
Jeg havde en fyldt tegnebog, (efter som jeg ikke havde haft den oppe af lommen siden jeg ankom - så længe har den aldrig ligget ubrugt før), så nu var det bare med, at se hvilke varer det var muligt at opstøve, til en total nice tøseaften.
Efter mange forespørgsler, afslag, gennemrodning af baglokale, tilbud om bestikkelse og højlydt gråd (fra købemanden), kom jeg der fra med jordens værste bud på en total nice tøseaften.

Vores menu kom til at bestå af:

Bridge blanding ( en eller anden form for pensionist-godbid på pose)
Kirsebærvin (føj, men det var det eller snaps, der mindede mest om breezers, hvis man spurgte købmanden)
Gulerødder
Dip (hurra, efter 3 kvarts søgen, fandt han et brev voldgammelt brev dilddip ude bag ved)
Kold creme (en form for snotgrønt klister, som var øens eneste bud på en ansigtsmaske)
The mexican (.. på VHS, udlånt af selveste købmand - hans personlige favorit, med lovning på at den blev returneret snarest muligt)

Ja, der var virkelig lagt i ovnen til en ordentlig omgang 'skod-hygge', men efter ækelt fogede-besøg og en vildt lang arbejdsuge, var det faktisk ret hyggeligt - og lige hvad vi trængte til.

17. december

17 december: Dværgproblemer




Så har fodgen sgu været forbi. Halvanden meter høj, sur som ind i helved og med overskæg og røde seler. 
Var særdeles hidsig over, at ingen havde købt gården som forventet, og sagde at de potentielle købere kom tilbage til ham, med den ene mere vanvittige historie efter den anden. (Igår fik Sif mig til at kyle sten ind af vinduerne og male graffiti på ydermuren, mens der var købere - utroligt nogle køber ideen om, at der bor "banditter" her på øen - der er max 12 mennesker i alt)
Moster Ellen var naturligvis dybt forvirret, og stammede autoritetstro, at det kunne hun bestemt ikke forstå - den gamle nisse har jo været i butikken alle dagene, og småsenil som hun er, har hun absolut intet opdaget. Mig og Sif sad derimod artigt bøjet hen over vores bageværk, uden at give en lyd fra os - hvilket i sig selv er usædvaneligt.
Moster er ved at få et føl hver eneste gang vi prøver at genere hinanden, hvilket er ret tit - igår fik jeg Sif til at sætte sig i en skål med dej, iført hendes nyeste Dieselbukser, det var et syn for guder.


Fodge-dværgen fortalte iøvrigt, at mandag d. 19. kom det sidste hold købere, som var uhyre interesseret i Kringlegården og dens historie, så "stedet her er så godt som solgt, hvis I da ikke finder på flere narrestreger!". Og så fik hun at vide, at hun senest skulle være ude af vagten nytårsdag.


Ellen hylede i en god halvanden time ved tanken om at miste gården, mens jeg klappede hende kejtet på armen og Sif sad og spillede Tine Bryld. Det var en smule smådeprimerende, og jeg sad mest bare og tænkte på at jeg snart skulle crashe borgmestergården.
For selvom salget var steget en smule, var det slet ikke nok til at betale skodhyttens skøde - men vi giver sgu ikke op uden kamp, har mig og Sif bestemt - så jeg har lagt hjernen i blød for at udtænke en god plan, til d. 19.


..


.. Og hvad angår daten med Christiane.. Ja, så var den.. vellykket!

16. december

16 december - Makeover - The Olding-suprise-edition

At stå i julebutikken en hel dag, er ikke ligefrem en fornøjelse, men efter at Moster E er begyndt at behandle os som voksne, er det faktisk lidt okay. Jeg fik lov at stå ved kassen, som ellers plejer at være total forbudt, men gamlingen annoncerede at jeg havde udvist modenhed, og derfor var klar til det 'store ansvar'.


Det var ikke lige frem fordi der var et rend af mennesker den formiddag - ikke at der nogensinde havde været det - og efter frokost, var jeg ved dø af kedsomhed.


Jeg fik den ide, at hvis jeg absolut skulle arbejde, kunne det ligeså være med noget som rent faktisk jo nytte, så jeg sagde til den gamle at hun så træt ud, og jeg nok skulle se efter julerierne, mens hun tog sig en middagslur. Hvis jeg ikke kunne give hende et makeover, så kunne jeg da give butikken et.
Jeg fandt en pose sorte sække, og begyndte fra en ende af, og allerede efter 3 kvarter havde jeg fyldt 3 sække. Alt der var en smule for gammelt, for krøllet, som stank af palmin og som gamlingen havde beholdt af sentiementale årsager røg ud.
Jeg fik luftet ud, rystet tæpperne, pudset vinduerne indvendigt og fik alt linet virkelig flot op. Det ligende faktisk en julebutik nu - intet overflødigt rod, intet snavset krimskrams og den heftige palmin stank, var også blevet kraftigt reduceret. Det var faktisk næsten hyggeligt der inde.


Nu var det bare vente på at Ellen stod, så jeg kunne råbe 'suprise', og se hendes glade fjæs.

15. december

15 december: Den afskyelige snemand




Jeg sværger, hvis Sif ikke snart stopper med at kalde mig "Moster Villy" vrider jeg halsen om på hende.
Altså, bevares, det var da ganske morsomt, indtil jeg indså at hun havde filmet noget af showet på sin Iphone. Havde alt for travlt med at galpe op, og slå den mandlige køber med "min" stok, fordi han kommenterede på det rådne træværk, til at opdage noget som helst.
Hvis den her video når ud til youtube, og hermed fastlandet, er jeg hvertfald færdig med nogensinde at score damer. Tror ikke markedet for unge mænd iført nylonstrømper, strikkyse og udstoppet bh er særlig omfangsrigt. Medmindre man da bryder sig om målgruppe 50+ ink. svedige mænd i netundertrøje og med arto-profil.


Speaking of ladies, var også lige på "job" igår aka. en snerydders mareridt.
Kom tre kvarter for sent, da jeg jo lige skulle spille sindssyg pensionist, før jeg kunne forlade hytten. Dette valg var ikke populært på Borgmestergården - her forlanges der "punktlighed og effektivitet" - jøsses, tydeligvis var tossen sur, fordi en af hans fornemme gæsters skøgekost var skvattet i sneen, og knækket en hæl på sine sko. Dame med rædsom rullekrave, kunstige negle og læderhud var tilsyneladende ikke enig i, at man burde iføre sig støvler med indbygget sæl når det fryser i omegnen af 49 grader - men fnøs derimod højlydt da jeg mumlede noget ala, at det vist ikke var årstiden til stiletter.


Så nu forlangte borgmesteren, at kunne få fat på mig, og gav mig derfor en lånetelefon (med streg under låné!) med et simkort, der åbenbart kan fange signal her i skod-land.
Havde allermest lyst til at råbe "røv" og skride fra det hele - men den gik jo alligevel heller ikke, nu hvor jeg stadig fiskede lidt efter, at få fingrene i Christiane.
Hende fik jeg dog kun at se, da hun stod i baggrunden og kunne hører mig blive overdynget med diverse skældsord og irrettesættelser. 
Med andre ord, lignede jeg endnu en gang en taberfreak, nu på den ydmygede-i-offentligheden-måde - virkelig skønt.
Men da jeg var kommet hjem i seng, og nær havde dejset om, efter at have bagt tons af kringler, pakket dem i kringlepapir, og pakket dem i kasser, modtog jeg en sms på min nyvundne borgmester-mobil.
Irriteret kiggede jeg ud af vinduet og tænkte: "Hallo, tosse, det sneer ikke engang i nu - chill for christ sake!" indtil jeg indså, at sms'en ikke kom fra ham. Den kom istedet fra Christiane.


"Hej Snerydderdreng. Tør du, trods den afskyelige snemand, at kigge forbi til mere varm kakao imorgen? Lover at samle dig op på gårdspladsen. Medbring selv plaster!"


- Please at videoen ikke rammer nettet, i det mindste før i morgen.

14. december

14. december - identitetskrise, overtalelse og massere af latter. 

I dag var det så blevet min tur, til at spille overfrisk ejendomsmægler. Villads virkede lidt små flabet og ugidelig, og  gad slet ikke hjælpe med at komme på en total god ide - han sagde bare at han var hjernen bag det hele igår, og det altså var min der skulle finde på noget alene. 
Jeg tog mig god tid, og brugte vildt lang tid på at  ordne hår, makeup, negle osv. så jeg kom til at se moden og voksen ud. 
Alt i mens jeg gik der og forsøgte at lægge planer, kunne jeg igennem vinduet se, Villads pissede rundt ude på gårdsplads og spillede smart, mens han sparkede til alt hvad der kunne sparkes til. Drenge er åndssvage! Storebrødre er faktisk endnu mere åndssvage. De skal altid drille, være totalt pinlige - især overfor drenge man kan lide, og det værste er at de tror ved alt om alting. 
Måske var det ikke så tosset, at det var mig der skulle stå for det med at skræmme købere væk i dag. Jeg fik en lys ide, og slog - med meget besvær - det lille vindue op, og kaldte ned.


'Ville, hvis jeg skal lægge planen for i dag, vil du så hjælpe mig med at udføre den? - det er nemlig lidt svært, og det kunne være vold nice, med lidt hjælp fra en som dig fx.'


Villads lod sig hurtigt overtale, men ville have fred til at sparke til ting, ind til at de potentielle købere ankom. Det passede mig fint, så skulle planen nok blive ført ud i livet - for der var ikke tid til at finde på en ny, når der først stod købere klar, og som der er bevist før, kan man faktisk komme ret langt med lillesøster-charme. 
Jeg rejse mig result og marcherede mod Moster Ellens soveværelse - der måtte da findes en kjole her i huset, som Villads ville kunne skrues i.. og et tørklæde til håret.. og en vildt pinlig omgang besse-makeup. 


Jeg har aldrig kæmpet så meget for at holde masken. Fik, grundet tidspres, Villads overtalt til at hoppe i dametøj uden for meget overtale. Planen var at jeg, total tjekke ejendomsmægler, skulle forsøge at sælge huset, men skulle blive afbrudt af gal ældre kvinde (Villads), som påstod at huset var hans, og at han aldrig ville sælge det. Villads der allerede var en smule rasende, spillede virkelig godt og var meget hysterisk. 
Planen var heldigvis vellykket, og jeg har skreget af grin, siden de måbende købere kørt ud af  indkørslen.

13. december

13 december: Skumle Planer

Som I nok har hørt fra Sif, har vi besluttet os for at hjælpe Moster Ellen. Hun får bare ikke lige den hjælp, hun har bedt om. Man skulle tro en ægte hippi som hende, ville kæmpe for sin sag, men hun er helt i kulkælderen. Hun tulre bare rundt og aer alle væggene hæmningsløst, og fortæller et hav af ligegyldige anekdoter om gården; om da hun blev badet i et vaskefad, dengang høloftet braste sammen og da hendes bror blev sparket i hovedet af en ko.
Sif og jeg derimod, har lagt planer - på den ægte "Far til fire"-måde. For vi blev nemlig sat til at tage imod ejendomsmælgeren, som skal sælge gården til interesserede købere ( hvis sådan nogle da findes - forestiller mig kun at dette sted kan bruges som fængsel, swingerklub eller til at jævne med jorden). Men vi mener, at vi nok skal kunne skaffe skejsere nok inden jul, til at gården ikke skal sælges.
Så nu hvor vi har besluttet os for at hjælpe, har vi sat alle sejl ind. Sif fik forklaret ejendomsmælgeren at der var tale om en misforståelse, og at gården slet ikke skal sælges - selvfølgelig stod den lille gås og flirtede i en halv time, men langt om længe skred han da. Typisk hende - han havde åbenbart en "total lækker bil"
På loftet har vi fundet et så ældgammelt jakkesæt, at det faktisk er så godt som moderne igen, og det er jeg så hoppet i. Tøsebarnet insisterede på, at jeg skulle lade mine skægstubbe blive hvor de var, og har bundet jordens grimmeste slipseknude. Ligner en homoseksuel konfirmant på afveje. Men Sif mener, at jeg ser ældre ud, og jeg bliver nødt til at tage hende ord for gode vare. 
Hun valgte desuden, da de første købere mødte op, at introducere mig som "Janus-Olaw Svensson" til hendes egen store morskab - tak for det svenske besse-dæknavnet, sis.
Men indtil nu, har køberne slugt min ejendomsmæglerstil råt.
Godt jeg har et skarptskåret tungebånd og har set Liebhaverne en gang eller to (læs: tvangsindlagt til det, når mor og far holdte "familie-hygge" i stuen). Har snakket op af stolper og ned af vægge, om uanede mængder skimmelsvamp, dårlig udluftning og rygter om at det spøger, samtidig med at jeg har forsøgt at tale godt for huset, med vendinger som "dejlig udsigt til marker" og "skønt primitivt levevis, med ingen rindende vand" - tilsyneladende en vellykket kombination.
Indtil nu er tre købere skræmt væk, så alt i alt har det været en god dag.

12. december

12. december - Sif er meget moden.

Nogle gange er det bare så tydeligt at piger bliver meget hurtigere modne end drenge. Fx. her igår, da Moster pludselig brød sammen under aftensmaden, var jeg den første til at rejse mig op og give hende et kram , mens jeg skulede til Villads, han sad bare der og så befippet ud, mens mumlede noget om at han da nok skulle se om han ikke kunne hjælpe hende, på en eller anden måde.
Problemet er åbenbart at skod-gården skal sælges, pga. pengemangel - og det var overhovedet ikke hvad den gamle havde ønsket sig. Hun vil faktisk slet ikke flyttet fra gården - eller fra øen for dens sags skyld. Alt det virker for mig som komplet sindssyge, men hvad ved jeg om at være oldgammel, gårdejer og uden liv? Så selv om jeg ikke forstod en lyd af det hele var jeg bare vildt voksen, og helt vildt god til at trøste, troede jeg! Men jo flere tilbud om hjælp, og trøstende ord Villads og jeg hostede op med, jo højere hylede hun. Det viste sig så senere at det var tårer af glæde over hvor hjælpsomme, vi pludselig havde vist os at være.


Faktisk ret rart at blive behandlet, som den alder man virkelig er - de gamle opfører sig som om jeg ikke engang er fyldt 14 endnu. Moster E talte totalt meget til os som om at vi være jævnbyrdige, og at hun faktisk kunne bruge os til andet end julefnidder og slavearbejde.


Overvejer lidt at give hende en form for make-over, det burde da kunne muntre hende op. Villads synes det lyder som en ubeskrivelig dårlig ide (' Efter du maltrakterende min skalp, kan jeg ganske enkelt ikke tillade, at du forsøger dig på andre!'), men vi blev da enig om at hjælpe hende - hvad så end det kom til at indbære. 

11. december

11. december: Ballade

Så er gården sgu på den anden ende.
Først og fremmest forsøgte Sif sig med et mindre flugtforsøg igår, hjem til cutie-boy-Sebber-Skat - men måtte afblæse hele affæren, da færgen ikke sejler i weekenden. Var ved at dø af grin, da hun duknakket kom hjem og annoncerede, at hun aldrig kom ud fra vores værelse igen.
Men da oldingen kaldte os ned til aftensmaden, vågede hun sig alligevel ud.
Og så kom næste omgang af ballade - midt i hvidkålsrullerne og kartoflerne brød Moster Ellen ud i hulkende gråd. Blev sgu helt forskrækket. Og i en pærevælling af snot, fars og tårer forklarede hun, at hun ikke kunne nå at betale skødet på gården, og at fodgen nu havde sat datoen, til tvangsaktionen. Så hun skal åbenbart være ude inden nytår senest, og det er tilsyneladende jordens undergang, nu hvor gården er gået i arv de sidste mange hundrede år.
Personligt, ville jeg være lykkelig for at slippe af med den faldefærdige møgbule, men fik sgu helt ondt af den gamle, da hun sad og pudsede næse i juleduen. 
Hun havde jo faktisk slidt og slæbt med at få solgt noget i julebutikken, men hun fatter jo absolut intet af hjemmesider, branding eller bare en beskeden annonce i avisen. Hvem skulle dog opdage et skur i udkanten af hovedvejen, med et "Ellens Julebutik" skilt skrevet på et 20X40 skilt, banket ned i jorden? Forhelved - mon vi kan hyrer Gordon Ramsey til at lave en "Gordons Kitchen Night Mares" hvor han kommer ud og råber og skriger, giver en makeover af butikken og sørger for en masse gratis PR?
På den anden side, tror jeg ikke Moster Ellen nogensinde ville kunne forstå engelsk. 
Suk.
Lovede at hjælpe hende imorgen, når hun forhåbentlig var stoppet med at vræle, og fået en kop the med ekstra sukker - Sif lovede også at give en hånd med. Som tak, gav hun mig en kende for lang knuser, et vådt kindkys og sagde at hvis jeg skulle bruge noget "inder-net eller nåe and't cåm-puder-gøgl, ku' jeg jo spø'e henn' på borgmestergården, for så'n nåj modærne nåj forstår hun sig æt' ræddi på."
Behøver jeg at fortælle, at internettet blev opfundet i 1969?

10. december

10. december - Så klappede fælden!

Spat, det er lige hvad jeg får. Ikke nok med at Moster Ellen stiller sig totalt på bagben, hver gang jeg fisker efter at få lov at ringe til Sebber, så render min overmodige storebror rundt og er helt tøse-fjollet. Altså ikke at han nogensinde ville indrømme det, men helt ærligt, han tvang mig til at klippe ham skaldet med en epilator – jeg var helt smadret af grin, mens han sad der med tårer i øjnene og sagde; ’det gør sgu da ikk’ ondt!’.

Når jeg endelig får lov at ringe til Seb, står konen klar med stopuret og hånden om stikket, ’jeg stopper samtalen efter 3 minutter’, brøler hun så snart jeg begynder at dreje på skiven.

Og det værste er, jeg har ikke snakket med ham siden forleden nat, hver gang jeg prøver mobilen er den slukket, og når jeg ringer på hjemmetelefonen, meddeler hans mega irriterende lillebror, at han herre meget er ude og lege med ’ en der hedder Lærga eller sådan noget’. %&¤#”!! Jeg går amok - alle med talefejl burde henrettes ved daggry.
Hvis det betyder at LuderLærke har set sit snit til at slå klørene i min Seb, så kan det hele også bare være lige meget. Hver gang jeg forsøger at tænke på noget andet, dukker de op i mit hoved. Tankerne om Sebber. Det hjælper virkelig heller ikke at den ængstelige olding insistere på at et knust hjerte bare skal 'hygges om til det heler'. Som et led i den plan blev jeg, i dagens andledning, udnævnt til 'Kringlegårdens mundskænk' (gæt lige hvem der fandt på det?), hvilket betød at jeg blev stopfodret kringler, risengrød og ækelt gløgg - vil efterhånd være villig til at sælge min nyre for en  cheeseburger og en smirnoff ice.  
Efter alt den hæslige julemad, besluttede jeg mig for at gå en tur langs vandet, i håb om at kunne forbrænde lidt af maden, og endnu engang forsøge mig med at få signal på mobilen. 
Jeg troede virkelig der var sket et mirakel, da jeg i 52ende forsøg, hørte lyden af en sms der tikkede ind på mobilen. ENDELIG! Signal forsvandt som dug for solen, men da jeg så at der stod 'ZeBbah/Skath' på skærmen, havde det ingen betydning. Var det så vigtigt med muligheden for at sende et svar? Kunne leve vildt længe og højt på et par søde ord fra My Boi. 


'Zup, flygirl? 
Jeg er total ned med den der nice sang du viste mig på youtube, jeg digger din smag - har rocket den konstance lige siden! 
 - S
Ps. Tak for sidst, det er var mad nice at se dig igen!'


!!!!!!!!!
Fuck. Den er sms er så meget ikke til mig, men til den idiotiske hiphop-wannabe til LuderLærke!
Jeg pakker sgu en taske, og tager færgen hjem, og ikke 10 vilde heste på steroider, skal få lov at stoppe mig.

9. december

9. december: Pigeplaner gone wrong

Advarsel: Bed aldrig - og jeg mener aldrig! - din lillesøster om råd, til hvordan man score damer.
Havde kommet til at droppe en bemærkning om, at Christiane-baben vist synes jeg var en tand for nuttet, til at der ville falde noget af.
Så kom der noget, der mindede om en hundrede timer lang talestrøm med gode råd og ideer: "Asså' Villads. Du er jo også hippi, ikk'? Okay, du skater, det er lidt cool. Men du har dreadlocks, går med det der klammo tørklæde og har en guitar. Det er ligesom ikke særlig cool, vel? Altså Sebber, han er jo mega populær, alle i fra B-klassen vil have ham. Og han er skaldet. Og hører Eminem, og er sådan lidt hiphopper. Og det gør hans storebror på 21 også. Og han er altså kærester med en eller anden, der er model i sin fritid"
Og selvom jeg først synes hun var latterlig, tænkte jeg, at der jo var noget med tøser og det der badboy-look. At klippe mig skaldet, kunne da forhelved ikke være så slemt. Lortet vokser jo ud igen.
Men på gården var der ikke andet end en gammel køkkensaks at finde, hippien hylder åbenbart alle former for kropsbehåring.
Dog fandt vi, inderst inde i klædeskabet en epilator. Ubrugt, selvfølgelig - Moster Ellen "fandt aldrig ud af hvad sådan en dingenot, kan bruges til". 
Sif mente at det ville gøre ondt af helveds til, men jeg mente, at jeg nok kunne klarer en smule hår-ud-rykning. Helt ærligt - jeg brækkede min arm og skulder sidste vinter, på skitur med klassen, så sådan et tøse-apperat måtte jo være småting i forhold til, mente jeg.
Hvilket så resulterede i en timelang pinefuld sceance, hvor min hovedbund blev skameret til ukendelighed. Vi måtte holde flere pauser, når maskinen blev for varm at holde om, og når Sif skulle grine hysterisk over imidlertidigt Volborg look. Av for satan.
Nu, en times tid efter, ligner jeg bare en der er faret vild, og forsøger at finde den nærmeste Nazi-borg/Kim Bodina's grimme tvilling. Lyserød, pletvis skaldet, pletvis trimmet hovedbund. Holy fuck, altså. 


PS. Hvorfor har ingen fortalt mig, mit venstre øre sidder langt længere oppe end det højre? 

8.december

8. december – "Where Do Broken Hearts Go?"

Som om det ikke er slemt nok at være fanget her i den pædagogiske Ølejer, hvor intet kan lade sig gøre, så har oldingen af ukendte årsager også udviklet hørelse som en politihund.

Her den anden aften, valgte jeg at spille død, til at fruen havde lavet sit ’aftentjek’, for derefter at vente på hun selv gik omkuld og jeg havde frit spil i stuen.

Denne her åbenlyse selvmordsmission, var selvfølgelig kun sat i scene med et formål – fri telefon og vold nice samtale med min elskede Seb natten lang.

Dette var det øjeblik jeg havde ventet på siden jeg kom, men jeg kunne godt have sparet mig besværet. Jeg nåede knap at sige; ’Hej skatte!’, før jeg kunne høre at der var noget galt – technorytmer bankede løs i baggrunden, og hvin der tydeligvis kom fra Luder-Lærke fra paralleleren. OMG, så var svinet sgu taget til julefest på klubben. Jeg vidste det bare! Før jeg nåede at flippe totalt ud på Sebber, stod der pludseligt noget der lignede et voldgammelt surt spøgelse og prikkede mig på skulderen.

’5 kr. i minuttet, afgifter og bla bla bla’, blev kastet ind i mit ansigt, lige indtil at hun opdagede at jeg var helt ud af den.

’Lille skat dog, hvad er der sket?’ mumlede hun, mens hun trak mig ind til et varm og møl-lugtende knus. Jeg orkede ikke at forklare, hulkede bare ulykkeligt til at hun holdte op med at tale og fik mig puttet tilbage i min seng.

Jeg er rasende – hvordan kunne han dog tro at det okay? Vi havde ligesom aftalt at fester og klubben var så kikset og barnligt, ikke noget for folk som var i et rigtigt forhold!   

7. december

7. december - En sneskovlers hjertekvaler.

Okay. Hun er faktisk sød. Christiane altså.
Så jeg er ret så irriteret over, at jeg alle gange indtil nu, har formået at ligne/opføre mig som en total retardo, hver gang jeg har set hende.
For at være ærlig, troede jeg, at jeg havde et forspring.
Altså, com' on. Jeg er egentlig ret høj, har brune øjne, går med patistanertørklæde og kan næsten spille tre beatels-sange på min guitar. Det er lige netop den slags, at pigerne fra gym er helt tossede med. Blev faktisk nomineret til "Årets lækreste sut", da jeg sluttede 1. g i sommers. Men på skod-ø, kan jeg tilsyneladende ikke bruge alle de hottie-point, jeg har scoret mig på fastlandet.
Det er somom hun nærmere synes jeg er nuttet. Som en hundehvalp, et barn eller noget i den dur. Hvad fanden skal jeg bruge det til?
Hvis jeg skal være her til og med 1. juledag, kunne det passe mig fint med lidt action indtil da. 
Men næh-nej, jeg har absolut ingen forspring. Og har somsagt saboteret mig selv fra første øjeblik.
Først synger jeg julesange for mig selv, som en anden sinke - dernæst møder jeg op i refleksdragt. Og her idag, formåede jeg så at falde på den isglatte gårsplads, og flække mit øjenbryn, lige i det, hun kom hjem fra sin morgenvagt hos bageren.
Fucking typisk.
Grinende hjalp hun mig op, og installerede mig i køkkenet med fødderne oppe - hun ville blive en god (læs: lækker) sygeplejerske.
Sad med en pose frosne ærter og lyttede til hende fortælle om hvor lidt hun så til sin far her i julen, mens jeg drak the og spiste småkager. Burde egentlig være hjemme ved Sif, som må trækkes alene med jule-tossen, som har været så underligt stille de senere dage - ved ikke rigtig hvad der foregår.
Endte med at sidde i køkkenet alt for længe, og det var næsten mørkt, før jeg fik skovlet det sidste sne, og tog hjem.

6. december

6. december - fængselsbetjenten og en evindelige brokrøv.

Tiden på gården føles som om den er gået i stå, intet andet end julerier og klippeklister til den store guld medalje - tror sgu jeg har fået tennisalbue af at håndtere den rustne saks og flette julehjerter i så mange timer. Det er en som at være i fængsel - en times udgang om dagen, slavearbejde dagen lang og vand & grød til hvert eneste måltid. Moster Ellen er den eneste forskel, hun er alt for munter til at være fængselsesbetjent - hun sjosker stadig rundt og kommer med opmuntringer, juledigte eller andet som kun pensionister finder interessant.
Efter en lang dag i helvedes-shoppen var, var det alt andet end en kæk moster Ellen, jeg overhørte , da jeg holdt vagt ved telefonen (måske, fortryder de gamle og henter os hjem – håbet lever stadig). Hun virkede underligt utilpas, ydmyg og en smule ked af det.. Var hendes favorit curler blevet taget af markedet, var der nogen der havde klaget over hendes vedvarende nøgenbader-trang eller var det ganske enkelt blevet forbudt at være så kikset, selv på skod-øen?

Ord som ”salg”, ”nedad gående spiral”, ”tvangsaktion” og ”finanskrise” hvislede forsigtigt ud af hendes nedadvendte mund. Nå, nu havde finanskrisen så nået ø, og hvad så? Det virkede jo ikke ligefrem til at konen havde de store udgifter – hun gik kun i genbrugstøj, spiste grød og vidste hverken hvad elektronik eller makeup var. Ja, dyre vaner var ikke ligefrem hendes kendetegn.

5. december

5. December: Hårdt arbejde betaler sig

"En ulykke kommer sjældent alene", siger det gamle ordsprog. Det burde måske have heddet: "Et lortejob, medføre flere".

Ved ikke om Sif har fortalt det, men juletossen har tvangsindlagt os hele aftenen igår og iforegårs til at flette julehjerter, bage vaniljekranse, lave bolcher og hvad ved jeg, til hendes jule-gøgl-butik. Oven i hatten, er vi også blevet bedt om at fragte det rundt, via cykel. Og hun har tvunget mig, til at iføre mig afsindigt pinlig refleks-vest, da hun "altså har ansvaret for os, og får ondt i hjertet ved tanken om der skulle ske os noget". Var lige ved at hidse mig op, men hun så så underligt bekymret ud, at jeg bare sukkede højlydt og tog afsted.

Og somom jeg ikke havde fået skodjobs nok, var der endnu et i hatten. Dette er i det mindste lønnet, men stadig uvelkomment.

På den sidste adresse på ruten, stødte jeg ind i høj, vred og råbe-ind-i-mobil-agtige, jakkesætklædt galning.

"Hvad vil du? Vi giver ikke ved dørene, hvis du er en af de der juleindsamlere"

"Det er jeg ikke" sagde jeg småfornærmet - "jeg er her med de tre julekranse, der er bestilt"

"Åh" sagde manden, og skiftede ansigtsudtryk, nu lignede han kun, at han var sekunder fra at dø af stress: "Det må være min sekretær's bestilling - hun er blevet bedt om at pynte huset op. Forstår du, jeg har ikke tid. Og ja, børnene bliver jo skuffet ellers. Det er de kringler.. En heksejagt uden lige! Og stedet her ligner Jerusalems ødelæggelser"

Han holdte en kort pause, og målte mig med øjnene, og sagde så: "Hm. Du kunne vel ikke lokkes til at skovle sne her, i december? Der har jeg ofte møder, og folk må kæmpe sig vej gennem gårdspladsen, forstår du nok, og jeg har lige brug for en rask dreng som dig."

Jeg skulle straks til at opdigte en historie om for tidlig udviklet slidgigt i mine skulderled, men i køkkenvinduet spottede jeg den lille fikse frækkert nede fra bageren af, og fik sagt ja, før jeg fik husket på, at alt hun gjorde sidst jeg så hende, var at grine.

Og efter at være blevet udstyret med en sneskovl, og havde ryddet halvdelen af gården, var jeg også ved at smide håndklædet i ringen - stedet her var enormt.

"Vil du have en kop varm kakao?" hørte jeg pludselig bag mig, og igen ud af den blå luft stod pigen fra bageren, og holdte et dampende krus frem mod mig

"Jo tak. Hvis du da er færdig med at grine af mig" røg det ud af mig, med et småfornærmet smil. For helved, not cool, Villads!

Men hun grinede bare igen: "Det er jeg næsten. Jeg synes bare det var så sjovt, at se en jævnaldrende stå og synge "På loftet sidder nissen" for sig selv, det er ikke ligefrem hverdagskost her omkring"

Troede jeg skulle dø indvendigt, og bandede moster Ellens insisterende morgensang langt væk. Men det endte med at vi stod og snakkede i en halv time; det viste sig hun var borgmesterdatter, og gik i skole inde på fastlandet, og skulle med færge hver dag. Og for første gang, siden jeg ankom til øen, havde jeg ikke lyst til at tage hjem.

4. december

4. december: Pædagoghumor for viderekommende

Gamlingen har en sær butik hvor hun sælger klippe/klister-møg, juleknas og andet hjemmelavet bras. Hver aften tumler hun brummende rundt og fejer gulv, slukker lys og rydder op som om det var en ren fornøjelse. Hun siger, at håndarbejde, juleri, kagebageri og titlen som amatør revisor giver hende tilfredsstillelse og meningen i liv – jeg siger, at det giver mig en depression, jeg ikke kan styre. Hun insistere på at jeg skal hjælpe til, som om jeg var hendes egen private slavetøs. Med tørklæde om hovedet, forklæde størrelse XS og mel i hele krydderen, synger hun besat med på julemelodier som hun kun selv kan forstå og fortæller 'nuttede' historier om fra da jeg var barn – tænk, at én fucking talefejl kan blive ved at være så morsom.

' Sif-Olga, skal 'most-stellen' ikke lige hjælpe dig med de brunkager?'

'Nej, moster Ellen – det går fint! Og desuden hedder jeg Sif, og ikke andet..'

'Sif-Olga, dit lille fjollehoved! Du har da ikke glemt den gang du var 3 år gammel, og bad din gamle 'most-stellen' om at følge dig på toilettet?'

…. FUCK, altså! Hvis jeg hører den elendige historie en gang til, så svømmer jeg sgu hjem.

3. december

3. december - Tøsebørn i farvandet

Sonderede terrænnet med efterveerne af "På loftet sidder Nissen" stadig hængende fast i min bevidsthed.

Havde fået lov til at låne hippi-freakens cykel, og er hjulret ned i byen, for at se, hvor begrænset skaden var, i håbet om en gågade havde gemt sig et sted på markerne, men blev slemt skuffet. Foruden købmanden, bageren og tankstationen, bestod "bymidten" kun af "Dorthes kjoler" og en skrammelbutik, af den slags som har alt fra neglefiler og hobbyknive, til klaphatte og gele-lys. Alt i et virvar af hæslige farver, og elendig kvalitet, naturligvis. Og sidst, men ikke mindst Moster Ellens hengemte jule-biks.

Troede at jeg skulle dø af frustration, og tænkte at det måtte være på tide med en opmuntring af en slags, og der er mange ting et stykke studenterbrød kan redde.

I bageren blev jeg mødt af en madamme på rundt regnet 180 - både kilo og år. Hun sad på en kontorstol, og kæderøg grønne cecil ud af vinduet - rygeloven er åbenbart heller ikke nået til øen.

"Et studenterbrød, tak" sagde jeg.

Det skulle vise sig, ikke at være nok til at fruen rejste sig, men i stedet brægede hun højlydt, ud mod baggangen: "Christiane! Studenterbrød"

Og så gik der noget der mindede om 10 minutter, hvor jeg stod og faldt i staver, indtil jeg hørte en stemme sige:

"Studenterbrød? Ikke?"

Foran mig stod en spørgende pige, med et smil, der afslørede en perlerække af små hvide tænder og et ansigt med et væld af solskinsfregner og stakkevis af melstrejf i det lyse hår.

"Joeh" fik jeg sagt, "studenterbrød, ja"

"Værsego' - så må du have god jul" sagde hun med samme småfnisende smil, og gav mig byttepenge igen, hvorefter hun vimsede tilbage i baglokalet, under lavmælt latter.

"Ja. Jo. Tak" fik jeg mønstret.

Var det virkelig alt jeg kunne finde på at sige, tænkte jeg bagefter? - Ikke engang et "i lige måde" lirede jeg af. Og hvad var der med det der tøsegrin? Der var da hvertfald ingen på fastlandet der klagede - slet ikke BigMac-Louise, som ikke var til at slippe af med. Var det overalls, hjemmelavede grydeklip eller gummirøjserne der manglede?

Jeg mumlede noget ala "fjogede tøsebørn - hvem går op i dem?", da jeg satte mig op på cyklen og satte kursen mod Kringegården, velvidne om, at jeg var alt andet end ligeglad.

2. december

2. december:  – Simpel living, på skod måden:

Tænk sig en gang, ikke nok med at vi skal op før fanden får sko på, har guvernanten fået en syg ide. Ideen består i at hver morgen skal startes med en 'dejlig' julesang. Så omkring daggry kan man finde hende for fodenden af min seng, med morgenhår, badehætte og et gud-hvor-vi-hygger-os-smil - mens hun med pibene stemme, synger 'et barn er født i Betlehem – bææt-le-hææææm!'.

Efter den værste tinnitus har lagt sig, vakler jeg søvndrukken ned at den faldefærdige trappe – jeg og Villads har vundet lotteriet og er blevet tildelt husets mest mølædte skod værelse. Ja, at man kunne være så heldig, moster Ellen har bestemt sig for at 'vi to rødder' ligeså godt kan få 'en sund start på dagen'.. Hirsegrød med massere af smør og dejligt glas sødmælk. Hun må have slugt søm. Jeg skal eddermanen ikke fedes op, og komme til at ligne Store Anja fra B-klassen.

Jeg har allerede hjemve, Sebber, I miss you - den her Ø er jo mit værste mareridt. Siden vi stod af færgen er intet positivt sket – overhovedet. Det første syn der mødte mine øjne, var vores vildt pinlige moster der, iført regnsæt og cykelhjelm, heftigt vinkede os i møde – jeg behøver vel ikke at nævne, at det hverken regnede den dag eller at cyklen stod hjemme på gården og at hun bare havde 'glemt' at tage cykelhjelmen af – Jeg døde næsten af skam.

På gåturen mod gården knævrede hun selvfølgelig hæmningsløst, om hver eneste uinteressant ting vi passerede på vores vej ' se et egern, der kan man få stoppet strømper, her bor borgmesteren' osv. jeg var sgu nær dejset om af kedsomhed. Hun insisterede på at 'slå et smut' omkring den lokale købmand – jeg insisterede på at vente udenfor, og mens jeg stod der og forsøgte at få signal på min mobil, fik jeg øje på det mest retarderede jeg længe har set – en efterlysning af kringler! Hvem i helvede er dog så fatsvag? Man kan da købe kringler inde hos købemanden, hvis vindue sedlen hang på- Øboerne er tydeligvis langsommere end jeg har nerver til.

Signal på mobilen har jeg stadig ikke fået og det giver mig spat på alle måder – Sebber flipper sgu da totalt, hvis vi ikke kan få fat på hinanden i næsten en måned.

1. december

1 december: Hvordan endte jeg her?

På listen over ting, jeg ikke har brug for en iskold torsdag morgen, ligger det syn der mødte mig i morges, ret så højt på listen. Men hvordan i alverden skulle jeg regne ud, at hippi-pensionisten havde tænkt sig at blomstre midt i stuen, splitteragende, kun iført åben badekåbe, badehætte, et pædagogisk ”godmorgen, min ven” og absolut intet andet. Der er da ingen mennesker, der dyrker nøgen vinterbadning klokken syv om morgenen, når de har overnattende gæster. For satan altså, hvor kan jeg søge svie og smerte erstatning?

Og nu spørger du sikkert: ”Hvor fanden er du endt Villads? Og hvorfor?”. Og det skal jeg sige dig. Sagen er den at vores ”betænksomme” forældre er taget et smut til Bali julen over, som deres snotdumme kost af en parterapeut havde rådet dem til og i stedet har overladt mig & Sif til jul på minimal skod-ø midt i Kattegat, væk fra al civilisation. For her på Moster Ellens gård, bruger man ikke ”ligegyldige tidsrøvere” som fx TV, playstations, radioer eller andet teknisk udstyr. Hvorfor bruge tid på den slags, når man kan lave andre skønne ting som for eksempel at strikke kludetæpper, eller bage julestads og klippe julegøgl til hendes julebutik. Amish-folket har ringet, og de vil gerne have deres anføre tilbage!

Hvor herre bevares. Og så skal mig og Sif oven i købet dele værelse. Hvem i al verden kan holde ud at bo på værelse med en humørsyg 14-årig, som ikke laver andet end at sms’e hendes rædselsfulde scooter-kæreste og hører Justin Bieber?

Eller, sms’er bliver der ikke sendt mange af, for signalet er elendigt herude. Regner med Sif får en hjerneblødning i løbet af de næste 48 timer. Før det, er jeg nok død af musikmangel, for jeg har naturligvis formået at glemme min ipodoplader, og med sammenlagt fire butikker, der ikke har modtaget vare fra fastlandet, siden 1800-tallet, skal jeg nok ikke forvente at kunne opstøve en ny.

Glædelig jul, mig i røven – jeg vil sgu hjem, hvor jeg hører til.