Som I nok har hørt fra Sif, har vi besluttet os for at hjælpe Moster Ellen. Hun får bare ikke lige den hjælp, hun har bedt om. Man skulle tro en ægte hippi som hende, ville kæmpe for sin sag, men hun er helt i kulkælderen. Hun tulre bare rundt og aer alle væggene hæmningsløst, og fortæller et hav af ligegyldige anekdoter om gården; om da hun blev badet i et vaskefad, dengang høloftet braste sammen og da hendes bror blev sparket i hovedet af en ko.
Sif og jeg derimod, har lagt planer - på den ægte "Far til fire"-måde. For vi blev nemlig sat til at tage imod ejendomsmælgeren, som skal sælge gården til interesserede købere ( hvis sådan nogle da findes - forestiller mig kun at dette sted kan bruges som fængsel, swingerklub eller til at jævne med jorden). Men vi mener, at vi nok skal kunne skaffe skejsere nok inden jul, til at gården ikke skal sælges.
Så nu hvor vi har besluttet os for at hjælpe, har vi sat alle sejl ind. Sif fik forklaret ejendomsmælgeren at der var tale om en misforståelse, og at gården slet ikke skal sælges - selvfølgelig stod den lille gås og flirtede i en halv time, men langt om længe skred han da. Typisk hende - han havde åbenbart en "total lækker bil"
På loftet har vi fundet et så ældgammelt jakkesæt, at det faktisk er så godt som moderne igen, og det er jeg så hoppet i. Tøsebarnet insisterede på, at jeg skulle lade mine skægstubbe blive hvor de var, og har bundet jordens grimmeste slipseknude. Ligner en homoseksuel konfirmant på afveje. Men Sif mener, at jeg ser ældre ud, og jeg bliver nødt til at tage hende ord for gode vare.
Hun valgte desuden, da de første købere mødte op, at introducere mig som "Janus-Olaw Svensson" til hendes egen store morskab - tak for det svenske besse-dæknavnet, sis.
Men indtil nu, har køberne slugt min ejendomsmæglerstil råt.
Godt jeg har et skarptskåret tungebånd og har set Liebhaverne en gang eller to (læs: tvangsindlagt til det, når mor og far holdte "familie-hygge" i stuen). Har snakket op af stolper og ned af vægge, om uanede mængder skimmelsvamp, dårlig udluftning og rygter om at det spøger, samtidig med at jeg har forsøgt at tale godt for huset, med vendinger som "dejlig udsigt til marker" og "skønt primitivt levevis, med ingen rindende vand" - tilsyneladende en vellykket kombination.
Indtil nu er tre købere skræmt væk, så alt i alt har det været en god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar