1. december

1 december: Hvordan endte jeg her?

På listen over ting, jeg ikke har brug for en iskold torsdag morgen, ligger det syn der mødte mig i morges, ret så højt på listen. Men hvordan i alverden skulle jeg regne ud, at hippi-pensionisten havde tænkt sig at blomstre midt i stuen, splitteragende, kun iført åben badekåbe, badehætte, et pædagogisk ”godmorgen, min ven” og absolut intet andet. Der er da ingen mennesker, der dyrker nøgen vinterbadning klokken syv om morgenen, når de har overnattende gæster. For satan altså, hvor kan jeg søge svie og smerte erstatning?

Og nu spørger du sikkert: ”Hvor fanden er du endt Villads? Og hvorfor?”. Og det skal jeg sige dig. Sagen er den at vores ”betænksomme” forældre er taget et smut til Bali julen over, som deres snotdumme kost af en parterapeut havde rådet dem til og i stedet har overladt mig & Sif til jul på minimal skod-ø midt i Kattegat, væk fra al civilisation. For her på Moster Ellens gård, bruger man ikke ”ligegyldige tidsrøvere” som fx TV, playstations, radioer eller andet teknisk udstyr. Hvorfor bruge tid på den slags, når man kan lave andre skønne ting som for eksempel at strikke kludetæpper, eller bage julestads og klippe julegøgl til hendes julebutik. Amish-folket har ringet, og de vil gerne have deres anføre tilbage!

Hvor herre bevares. Og så skal mig og Sif oven i købet dele værelse. Hvem i al verden kan holde ud at bo på værelse med en humørsyg 14-årig, som ikke laver andet end at sms’e hendes rædselsfulde scooter-kæreste og hører Justin Bieber?

Eller, sms’er bliver der ikke sendt mange af, for signalet er elendigt herude. Regner med Sif får en hjerneblødning i løbet af de næste 48 timer. Før det, er jeg nok død af musikmangel, for jeg har naturligvis formået at glemme min ipodoplader, og med sammenlagt fire butikker, der ikke har modtaget vare fra fastlandet, siden 1800-tallet, skal jeg nok ikke forvente at kunne opstøve en ny.

Glædelig jul, mig i røven – jeg vil sgu hjem, hvor jeg hører til.