3. december

3. december - Tøsebørn i farvandet

Sonderede terrænnet med efterveerne af "På loftet sidder Nissen" stadig hængende fast i min bevidsthed.

Havde fået lov til at låne hippi-freakens cykel, og er hjulret ned i byen, for at se, hvor begrænset skaden var, i håbet om en gågade havde gemt sig et sted på markerne, men blev slemt skuffet. Foruden købmanden, bageren og tankstationen, bestod "bymidten" kun af "Dorthes kjoler" og en skrammelbutik, af den slags som har alt fra neglefiler og hobbyknive, til klaphatte og gele-lys. Alt i et virvar af hæslige farver, og elendig kvalitet, naturligvis. Og sidst, men ikke mindst Moster Ellens hengemte jule-biks.

Troede at jeg skulle dø af frustration, og tænkte at det måtte være på tide med en opmuntring af en slags, og der er mange ting et stykke studenterbrød kan redde.

I bageren blev jeg mødt af en madamme på rundt regnet 180 - både kilo og år. Hun sad på en kontorstol, og kæderøg grønne cecil ud af vinduet - rygeloven er åbenbart heller ikke nået til øen.

"Et studenterbrød, tak" sagde jeg.

Det skulle vise sig, ikke at være nok til at fruen rejste sig, men i stedet brægede hun højlydt, ud mod baggangen: "Christiane! Studenterbrød"

Og så gik der noget der mindede om 10 minutter, hvor jeg stod og faldt i staver, indtil jeg hørte en stemme sige:

"Studenterbrød? Ikke?"

Foran mig stod en spørgende pige, med et smil, der afslørede en perlerække af små hvide tænder og et ansigt med et væld af solskinsfregner og stakkevis af melstrejf i det lyse hår.

"Joeh" fik jeg sagt, "studenterbrød, ja"

"Værsego' - så må du have god jul" sagde hun med samme småfnisende smil, og gav mig byttepenge igen, hvorefter hun vimsede tilbage i baglokalet, under lavmælt latter.

"Ja. Jo. Tak" fik jeg mønstret.

Var det virkelig alt jeg kunne finde på at sige, tænkte jeg bagefter? - Ikke engang et "i lige måde" lirede jeg af. Og hvad var der med det der tøsegrin? Der var da hvertfald ingen på fastlandet der klagede - slet ikke BigMac-Louise, som ikke var til at slippe af med. Var det overalls, hjemmelavede grydeklip eller gummirøjserne der manglede?

Jeg mumlede noget ala "fjogede tøsebørn - hvem går op i dem?", da jeg satte mig op på cyklen og satte kursen mod Kringegården, velvidne om, at jeg var alt andet end ligeglad.