16.12.2011

16. december

16 december - Makeover - The Olding-suprise-edition






At stå i julebutikken en hel dag, er ikke ligefrem en fornøjelse, men efter at Moster E er begyndt at behandle os som voksne, er det faktisk lidt okay. Jeg fik lov at stå ved kassen, som ellers plejer at være total forbudt, men gamlingen annoncerede at jeg havde udvist modenhed, og derfor var klar til det 'store ansvar'.


Det var ikke lige frem fordi der var et rend af mennesker den formiddag - ikke at der nogensinde havde været det - og efter frokost, var jeg ved dø af kedsomhed.


Jeg fik den ide, at hvis jeg absolut skulle arbejde, kunne det ligeså være med noget som rent faktisk jo nytte, så jeg sagde til den gamle at hun så træt ud, og jeg nok skulle se efter julerierne, mens hun tog sig en middagslur. Hvis jeg ikke kunne give hende et makeover, så kunne jeg da give butikken et.
Jeg fandt en pose sorte sække, og begyndte fra en ende af, og allerede efter 3 kvarter havde jeg fyldt 3 sække. Alt der var en smule for gammelt, for krøllet, som stank af palmin og som gamlingen havde beholdt af sentiementale årsager røg ud.
Jeg fik luftet ud, rystet tæpperne, pudset vinduerne indvendigt og fik alt linet virkelig flot op. Det ligende faktisk en julebutik nu - intet overflødigt rod, intet snavset krimskrams og den heftige palmin stank, var også blevet kraftigt reduceret. Det var faktisk næsten hyggeligt der inde.


Nu var det bare vente på at Ellen stod, så jeg kunne råbe 'suprise', og se hendes glade fjæs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar