19 december: Hævn.
Så fik jeg sgu endelig ramt på Sif, efter den store Villads-i-dametøj katastrofe. Vi skulle jo finde på noget rigtig godt til de yderst interesserede købere, der kom idag, som (det var fandme som at stå med Moster Ellen om igen) kunne fortælle et hav af nederen historiske highlights om skodstedet, skodøen og skodgrunden. Jøsses - hvem har så lidt et liv?
Men pointen var, at jeg ligesom skulle finde på noget der ville få selv de værste Kringegårds-nørder til at løbe skrigende væk - og det slog mig: "Hvis der fulgte en arving med". En logerende af familien, der boede nede i den mølædte kælder, som stadig ville skulle leje den, når huset var overtaget.
Og der kom Sif på banen. Med en pude under sin sweatshirt, en smøg i munden (Skjold er det eneste købmanden forhandler), et værrere ordforbrug end sædvaneligt og en ubehøvlet tilgang til alt. Kort sagt: En kliche af de unge mødre, som var bosat i husets nederste etage.
Hold kæft, det var sjovt, da hun modtog dem i døren, ved at "kaste op" på dørtrinnet og det meste af kvindens sko. Især fordi hun havde stået 10 stive minutter med kold havregrød i kæften og ventet.
Ellers brugte hun det meste af tiden på at kommentere alting på en super retaderet Malou-Stella måde, spille alle sine ringetoner højt, og fortælle at "stuen altså var hendes hver fredag aften, for der skulle hende og hendes home-girls altså for vildt party-uartig" og at den nuværende ejer "altså sørgede for at der konstance var et cocio-lager til fri afbenyttelse".
Jeg tror planen lykkes, for de to købere nåede hvertfald ikke engang at se huset færdige, før de var smuttet igen. Nu må vi bare håbe, vi har penge nok, til at betale skødet - i aften tæller vi nemlig kassen op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar