12.12.2011

12. december

12. december - Sif er meget moden.




Nogle gange er det bare så tydeligt at piger bliver meget hurtigere modne end drenge. Fx. her igår, da Moster pludselig brød sammen under aftensmaden, var jeg den første til at rejse mig op og give hende et kram , mens jeg skulede til Villads, han sad bare der og så befippet ud, mens mumlede noget om at han da nok skulle se om han ikke kunne hjælpe hende, på en eller anden måde.
Problemet er åbenbart at skod-gården skal sælges, pga. pengemangel - og det var overhovedet ikke hvad den gamle havde ønsket sig. Hun vil faktisk slet ikke flyttet fra gården - eller fra øen for dens sags skyld. Alt det virker for mig som komplet sindssyge, men hvad ved jeg om at være oldgammel, gårdejer og uden liv? Så selv om jeg ikke forstod en lyd af det hele var jeg bare vildt voksen, og helt vildt god til at trøste, troede jeg! Men jo flere tilbud om hjælp, og trøstende ord Villads og jeg hostede op med, jo højere hylede hun. Det viste sig så senere at det var tårer af glæde over hvor hjælpsomme, vi pludselig havde vist os at være.


Faktisk ret rart at blive behandlet, som den alder man virkelig er - de gamle opfører sig som om jeg ikke engang er fyldt 14 endnu. Moster E talte totalt meget til os som om at vi være jævnbyrdige, og at hun faktisk kunne bruge os til andet end julefnidder og slavearbejde.


Overvejer lidt at give hende en form for make-over, det burde da kunne muntre hende op. Villads synes det lyder som en ubeskrivelig dårlig ide (' Efter du maltrakterende min skalp, kan jeg ganske enkelt ikke tillade, at du forsøger dig på andre!'), men vi blev da enig om at hjælpe hende - hvad så end det kom til at indbære. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar