15.12.2011

15. december


15 december: Den afskyelige snemand




Jeg sværger, hvis Sif ikke snart stopper med at kalde mig "Moster Villy" vrider jeg halsen om på hende.
Altså, bevares, det var da ganske morsomt, indtil jeg indså at hun havde filmet noget af showet på sin Iphone. Havde alt for travlt med at galpe op, og slå den mandlige køber med "min" stok, fordi han kommenterede på det rådne træværk, til at opdage noget som helst.
Hvis den her video når ud til youtube, og hermed fastlandet, er jeg hvertfald færdig med nogensinde at score damer. Tror ikke markedet for unge mænd iført nylonstrømper, strikkyse og udstoppet bh er særlig omfangsrigt. Medmindre man da bryder sig om målgruppe 50+ ink. svedige mænd i netundertrøje og med arto-profil.


Speaking of ladies, var også lige på "job" igår aka. en snerydders mareridt.
Kom tre kvarter for sent, da jeg jo lige skulle spille sindssyg pensionist, før jeg kunne forlade hytten. Dette valg var ikke populært på Borgmestergården - her forlanges der "punktlighed og effektivitet" - jøsses, tydeligvis var tossen sur, fordi en af hans fornemme gæsters skøgekost var skvattet i sneen, og knækket en hæl på sine sko. Dame med rædsom rullekrave, kunstige negle og læderhud var tilsyneladende ikke enig i, at man burde iføre sig støvler med indbygget sæl når det fryser i omegnen af 49 grader - men fnøs derimod højlydt da jeg mumlede noget ala, at det vist ikke var årstiden til stiletter.


Så nu forlangte borgmesteren, at kunne få fat på mig, og gav mig derfor en lånetelefon (med streg under låné!) med et simkort, der åbenbart kan fange signal her i skod-land.
Havde allermest lyst til at råbe "røv" og skride fra det hele - men den gik jo alligevel heller ikke, nu hvor jeg stadig fiskede lidt efter, at få fingrene i Christiane.
Hende fik jeg dog kun at se, da hun stod i baggrunden og kunne hører mig blive overdynget med diverse skældsord og irrettesættelser. 
Med andre ord, lignede jeg endnu en gang en taberfreak, nu på den ydmygede-i-offentligheden-måde - virkelig skønt.
Men da jeg var kommet hjem i seng, og nær havde dejset om, efter at have bagt tons af kringler, pakket dem i kringlepapir, og pakket dem i kasser, modtog jeg en sms på min nyvundne borgmester-mobil.
Irriteret kiggede jeg ud af vinduet og tænkte: "Hallo, tosse, det sneer ikke engang i nu - chill for christ sake!" indtil jeg indså, at sms'en ikke kom fra ham. Den kom istedet fra Christiane.


"Hej Snerydderdreng. Tør du, trods den afskyelige snemand, at kigge forbi til mere varm kakao imorgen? Lover at samle dig op på gårdspladsen. Medbring selv plaster!"


- Please at videoen ikke rammer nettet, i det mindste før i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar