Kæft, hvor er jeg forvirret. Christiane-cutien kom forbi her imorges, da borgmestertossen var ude af byen for at forbedre de sidste detaljer til storbyens julemarked fra 1.-3. juledag. Han havde godt nok nævnt for mig, at der skulle være en stor konference, med en masse vigtige, fornemme fucks, han åbenbart skal imponere big time.
Men bedst som hun stod hidsigt og beklagede sig over hvor psyko-stresset og overnederen, at han har været hele december måned, skete der pludselig noget.
Jeg er jo - indrømmet - lidt en klaphat, hvad angår hysteriske kvindemennesker, så prøvede naturligvis straks at lysne stemningen, ved at åbne for en masse af moster Ellens hjemmebag (er der ikke noget med tøsebørn trøstespiser i den slags situationer?), men da jeg rakte hende kringledåsen stoppede hendes talestrøm øjeblikkeligt.
"Løgn?" spurgte jeg desorienteret, og kiggede ned i æsken.
"Ja! Det er dem! - Det er de åndssvage kringler han har ledt efter konstant, siden sidste år. Han købte gården sidste år ved juletid, fordi han kom her som barn på øen og holdte jul. Jeg kender trykket på cellofanet, for han har tegnet det en million gange på diverse efterlysningsopslag på nettet"
Blev helt forvirret - viser sig at borgmestertossen, har ævlet op af stolper og ned af vægge, om de her kringler, og at han ville have dem til konferencen d. 25., for at vise de andre borgmestre ø-kultur og tradition, og hvad ved jeg, i håb om at få lov at bygge bro til fastlandet. Jøsses altså.
Jeg sagde jo, at ingen ville kunne finde Moster Ellens butik, om så de fik uddelt kort, kompas og sporhund - tænk, at hun faktisk er efterlyst på skod-ø, uden hun har opdaget det.
Så nu er Christiane styrtet med ettusinde kilometer i timen, hjem til borgmestergården, for at fange ham, inden han skulle afsted til endnu et møde i aften. Hvad fanden foregår der? Kunne det her være det julemirakel jeg efterlyste?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar