24. december

24. december - bagværk, borgmestermirakler og forlænget ferie.

Nå, men måske ender det hele godt alligevel..
Bedst som vi sad og små sørgede (Jeg spillede tetris på min mobil, moster Ellen hulkede som besat og Villads forsøgte at regne et eller andet, vedrørende kager, ud), lød der et myndigt bank på den rådne gamle trædør. 
Mig og Villads skulle lige til at skændes om hvis tur der var til at rejse sig, da vi kunne høre en pigestemme og Villads farede op. Han så ud som om, at han han koncentrerede sig om at se 'cool' ud, men da borgmesterens ansigt kom til syne bag døren, gispede han højlydt og så ud som om han var blevet dømt til døden.
Efter en meget formel introduktion, fik Villads mælet tilbage igen, og bød borgmesteren indenfor, bag ham listede hende der bager-kosten ind. 
Det viste sig, at hun var blevet vildt begejstret, da Ville dagen før havde givet hende en af Ellens skod-kringler. Hendes far, borgmesteren, havde åbenbart spenderet det meste af året på at lede lige netop de kringler. Han havde smagt dem, hos præsten sidste år, og havde ikke kunne leve uden. Det var åbenbart lige præcis dem der skulle imponere alle hans vold gamle venner, som var vilde efter gamle kager og lignende. Christiane, bagerpigen, fortalte at hendes tossede gamle far, kunne blive lidt besat når der endelig var noget han var tilfreds med.
Da Christiane havde overbragt nyheden om de fundne kringler, til sin far, var der blevet stor jubel på borgmestergården - den var dog hurtigt blevet afløst af højlydt gråd (borgmesteren var julestresset, og orkede simpelthen ikke mere), da Christiane fortalte at biksen var lukket ned pga. tvangsauktion.
Nu var borgmesteren jo en handlekraftig mand, som straks næste morgen kontaktede egndommægleren og betalte skødet - og her stod han så. Det eneste han ville have til gengæld var en gigantisk portion kringler, så han kan imponere de andre pensionister. Problemet er bare, de skal leveres i overmorgen, og kan umuligt blive færdige uden min og Villes hjælp..

- mon ikke man kunne lokke sine forældre til at forlænge vores ferie på skod-øen - bare en smule?

23. december

23. december: Kringlede mirakler

Kæft, hvor er jeg forvirret. Christiane-cutien kom forbi her imorges, da borgmestertossen var ude af byen for at forbedre de sidste detaljer til storbyens julemarked fra 1.-3. juledag. Han havde godt nok nævnt for mig, at der skulle være en stor konference, med en masse vigtige, fornemme fucks, han åbenbart skal imponere big time.

Men bedst som hun stod hidsigt og beklagede sig over hvor psyko-stresset og overnederen, at han har været hele december måned, skete der pludselig noget.

Jeg er jo - indrømmet - lidt en klaphat, hvad angår hysteriske kvindemennesker, så prøvede naturligvis straks at  lysne stemningen, ved at åbne for en masse af moster Ellens hjemmebag (er der ikke noget med tøsebørn trøstespiser i den slags situationer?), men da jeg rakte hende kringledåsen stoppede hendes talestrøm øjeblikkeligt.

"Det er sgu da løgn" sagde hun.

"Løgn?" spurgte jeg desorienteret, og kiggede ned i æsken.

"Ja! Det er dem! - Det er de åndssvage kringler han har ledt efter konstant, siden sidste år. Han købte gården sidste år ved juletid, fordi han kom her som barn på øen og holdte jul. Jeg kender trykket på cellofanet, for han har tegnet det en million gange på diverse efterlysningsopslag på nettet"

Blev helt forvirret - viser sig at borgmestertossen, har ævlet op af stolper og ned af vægge, om de her kringler, og at han ville have dem til konferencen d. 25., for at vise de andre borgmestre ø-kultur og tradition, og hvad ved jeg, i håb om at få lov at bygge bro til fastlandet. Jøsses altså.

Jeg sagde jo, at ingen ville kunne finde Moster Ellens butik, om så de fik uddelt kort, kompas og sporhund - tænk, at hun faktisk er efterlyst på skod-ø, uden hun har opdaget det.

Så nu er Christiane styrtet med ettusinde kilometer i timen, hjem til borgmestergården, for at fange ham, inden han skulle afsted til endnu et møde i aften. Hvad fanden foregår der? Kunne det her være det julemirakel jeg efterlyste?

22. december

22. december - Møg gaver og mirakler?

Nedtur. Er slet ikke i julestemning, og har fået julegave-tjansen igen i år. Ved ikke hvordan Villads skaffede gaver før jeg kom til verden. Plejer ellers at elske at shoppe, men det er som om jeg total har mistet lysten. Ikke en gang det faktum at Dr. Dameglad, er blevet fyret for at antaste borgmesterens datter, kunne muntre mig  op - plejer elsker at få et lille kick ud af, at se Ville té sig tosset.  
Det eneste fornuftige han har sagt, er at vi har brug for et mirakel - et ægte fucking julemirakel. Hvor er det liiige man anskaffer sig sådan et henne? - tror hver fald ikke der er her på øen.


Veje uden om, var der jo ikke, så det var bare på med den gule refleksvest (orker ikke engang at kæmpe i mod længere - hvad skal der dog blive af mig?) og så afsted ned til bras-butikken for, at se hvad der kunne være interessant, at belemre de andre med.

Butikkens udvalg var, naturligvis, helt til rotterne. Alt lignede noget der var blevet efterladt i butikken, så dets oprindelige ejer, ikke længere behøvede at glo på dets afskyelighed.


Fandt en lava-lampe til V - måske kunne han bruge den til at lave 'score-stemning' med, hvis han engang fik chancen - ellers er den sikkert udmærket at bruge til at springe i luften eller bruge til bordbombe, hvis han virkelig vil give badboy-livet en chance.
Ellen får et nyt forklæde, i korrekt størrelse og en dåse snus - der må da være nogle former for rusmidler hun sætter pris på... 

21. december

21 december: Mer' ballade

Så er man sgu blevet fyret. Åbenbart ikke populært at snave med Christiane i øjenhøjde til vinduet i fransk dør, fra køkken til stue.

Er du gal, han blev tosset, borgmesteren altså.

Råbte og skreg som en sindssyg, tror jeg er døv på venstre øre den næste uge. Bevares, hvem kan bebrejde mig for at forsøge at få noget, på latterlig skodø?

Christiane var heldigvis - for en gangs skyld - den der blev mest pinligt berørt.

Hun fik ikke lov at følge mig ud, men ringede fra sit værelse, efter jeg var blevet smidt ud (han kylede bogstavelig talt Moster Ellens cykel ud af gårdspladsen, den er heldigvis stadigvæk intakt - ting fra første verdenskrig er åbenbart lavet til at holde)

Hun kunne dog kun snakke i få minutter, da tossen stadig var på krigsstien. Hun sagde bare, at hvis det ikke var kringler, havde det været en meget bedre jul i år.

Hvad fanden er der nu galt med kringler?

Anywyas, stemningen hjemme på gården er heller ikke i top. Selvom jeg faktisk er begyndt at holde af oldingen, og faktisk har haft det temmelig sjovt med Sif, så savner jeg sgu fastlandet.

Har brug for julemirakel på den amerikanske måde med tons af kunstigt sne, helt lige hvide tænder og selvbruner til alle, stort falsk julemandsskæg og et budget på flere millioner.

20. december

20 december - FUCK..

Den gik ikke - der var simpelthen ikke penge nok. 
Efter et par (15) gen-optællinger, måtte vi give fortabt og indse at der slet ikke var penge nok. Jeg har nu officielt meldt mig ud af alt juleriet, og har smidt mig på sofaen i protest.


Jeg synes det er dødirriterende. Nu havde jeg faktisk vænnet mig til dette skod sted, og Ellens oldgamle personlighed. Havde faktisk indtrykket af at vi måske endelig skulle have en form for ægte familiejul - det kan jeg godt skyde en hvid pil efter.


Moster E, har fået fornyet energi, og siger at hun vil have det bedste ud af den sidste tid på gården. Hun er gået i gang med at lave endnu flere kringler, mere julebras og flere kager. Hun snakker om at lave et julemarked, som et brag af en afslutningsparty, hvor hele ø'en skal være gæster.. 
Jeg siger held og lykke, men tror at konen har glemt alt som borgmesteren - de rygter jeg har hørt, siger at han har præcis den sammen plan. Ikke at moster E ikke er sød nok, har bare på fornemmeren at han liiidt mere populær.

19. december

19 december: Hævn.


Så fik jeg sgu endelig ramt på Sif, efter den store Villads-i-dametøj katastrofe. Vi skulle jo finde på noget rigtig godt til de yderst interesserede købere, der kom idag, som (det var fandme som at stå med Moster Ellen om igen) kunne fortælle et hav af nederen historiske highlights om skodstedet, skodøen og skodgrunden. Jøsses - hvem har så lidt et liv?


Men pointen var, at jeg ligesom skulle finde på noget der ville få selv de værste Kringegårds-nørder til at løbe skrigende væk - og det slog mig: "Hvis der fulgte en arving med". En logerende af familien, der boede nede i den mølædte kælder, som stadig ville skulle leje den, når huset var overtaget.
Og der kom Sif på banen. Med en pude under sin sweatshirt, en smøg i munden (Skjold er det eneste købmanden forhandler), et værrere ordforbrug end sædvaneligt og en ubehøvlet tilgang til alt. Kort sagt: En kliche af de unge mødre, som var bosat i husets nederste etage.
Hold kæft, det var sjovt, da hun modtog dem i døren, ved at "kaste op" på dørtrinnet og det meste af kvindens sko. Især fordi hun havde stået 10 stive minutter med kold havregrød i kæften og ventet.
Ellers brugte hun det meste af tiden på at kommentere alting på en super retaderet Malou-Stella måde, spille alle sine ringetoner højt, og fortælle at "stuen altså var hendes hver fredag aften, for der skulle hende og hendes home-girls altså for vildt party-uartig" og at den nuværende ejer "altså sørgede for at der konstance var et cocio-lager til fri afbenyttelse".


Jeg tror planen lykkes, for de to købere nåede hvertfald ikke engang at se huset færdige, før de var smuttet igen. Nu må vi bare håbe, vi har penge nok, til at betale skødet - i aften tæller vi nemlig kassen op.

18. december

18. december - Girls night in.

Efter som Villads stadig sjosker rundt med et fjollet smil på læben og er helt tøse-tosset, har jeg taget en beslutning. Moster E og jeg trænger til en friaften, præcis som jeg plejer at gøre med Nilla og 'Mz. Jeg havde skyndt mig for vildt, så jeg kunne nå ned til den lokale købemand, for at købe ind til det hele, inden at den lukkede - skod øen lukker og slukker, bogstavelig talt, kl. 17.30.
Vi plejer altid at lave ansigtsmasker, lytte til Bieber, spise, tage billeder af hinanden, drikke breezers og se en eller anden mega god tøsefilm, fx. Ps. I love you, Mean girls eller Clueless.
Jeg havde en fyldt tegnebog, (efter som jeg ikke havde haft den oppe af lommen siden jeg ankom - så længe har den aldrig ligget ubrugt før), så nu var det bare med, at se hvilke varer det var muligt at opstøve, til en total nice tøseaften.
Efter mange forespørgsler, afslag, gennemrodning af baglokale, tilbud om bestikkelse og højlydt gråd (fra købemanden), kom jeg der fra med jordens værste bud på en total nice tøseaften.

Vores menu kom til at bestå af:

Bridge blanding ( en eller anden form for pensionist-godbid på pose)
Kirsebærvin (føj, men det var det eller snaps, der mindede mest om breezers, hvis man spurgte købmanden)
Gulerødder
Dip (hurra, efter 3 kvarts søgen, fandt han et brev voldgammelt brev dilddip ude bag ved)
Kold creme (en form for snotgrønt klister, som var øens eneste bud på en ansigtsmaske)
The mexican (.. på VHS, udlånt af selveste købmand - hans personlige favorit, med lovning på at den blev returneret snarest muligt)

Ja, der var virkelig lagt i ovnen til en ordentlig omgang 'skod-hygge', men efter ækelt fogede-besøg og en vildt lang arbejdsuge, var det faktisk ret hyggeligt - og lige hvad vi trængte til.

17. december

17 december: Dværgproblemer




Så har fodgen sgu været forbi. Halvanden meter høj, sur som ind i helved og med overskæg og røde seler. 
Var særdeles hidsig over, at ingen havde købt gården som forventet, og sagde at de potentielle købere kom tilbage til ham, med den ene mere vanvittige historie efter den anden. (Igår fik Sif mig til at kyle sten ind af vinduerne og male graffiti på ydermuren, mens der var købere - utroligt nogle køber ideen om, at der bor "banditter" her på øen - der er max 12 mennesker i alt)
Moster Ellen var naturligvis dybt forvirret, og stammede autoritetstro, at det kunne hun bestemt ikke forstå - den gamle nisse har jo været i butikken alle dagene, og småsenil som hun er, har hun absolut intet opdaget. Mig og Sif sad derimod artigt bøjet hen over vores bageværk, uden at give en lyd fra os - hvilket i sig selv er usædvaneligt.
Moster er ved at få et føl hver eneste gang vi prøver at genere hinanden, hvilket er ret tit - igår fik jeg Sif til at sætte sig i en skål med dej, iført hendes nyeste Dieselbukser, det var et syn for guder.


Fodge-dværgen fortalte iøvrigt, at mandag d. 19. kom det sidste hold købere, som var uhyre interesseret i Kringlegården og dens historie, så "stedet her er så godt som solgt, hvis I da ikke finder på flere narrestreger!". Og så fik hun at vide, at hun senest skulle være ude af vagten nytårsdag.


Ellen hylede i en god halvanden time ved tanken om at miste gården, mens jeg klappede hende kejtet på armen og Sif sad og spillede Tine Bryld. Det var en smule smådeprimerende, og jeg sad mest bare og tænkte på at jeg snart skulle crashe borgmestergården.
For selvom salget var steget en smule, var det slet ikke nok til at betale skodhyttens skøde - men vi giver sgu ikke op uden kamp, har mig og Sif bestemt - så jeg har lagt hjernen i blød for at udtænke en god plan, til d. 19.


..


.. Og hvad angår daten med Christiane.. Ja, så var den.. vellykket!

16. december

16 december - Makeover - The Olding-suprise-edition

At stå i julebutikken en hel dag, er ikke ligefrem en fornøjelse, men efter at Moster E er begyndt at behandle os som voksne, er det faktisk lidt okay. Jeg fik lov at stå ved kassen, som ellers plejer at være total forbudt, men gamlingen annoncerede at jeg havde udvist modenhed, og derfor var klar til det 'store ansvar'.


Det var ikke lige frem fordi der var et rend af mennesker den formiddag - ikke at der nogensinde havde været det - og efter frokost, var jeg ved dø af kedsomhed.


Jeg fik den ide, at hvis jeg absolut skulle arbejde, kunne det ligeså være med noget som rent faktisk jo nytte, så jeg sagde til den gamle at hun så træt ud, og jeg nok skulle se efter julerierne, mens hun tog sig en middagslur. Hvis jeg ikke kunne give hende et makeover, så kunne jeg da give butikken et.
Jeg fandt en pose sorte sække, og begyndte fra en ende af, og allerede efter 3 kvarter havde jeg fyldt 3 sække. Alt der var en smule for gammelt, for krøllet, som stank af palmin og som gamlingen havde beholdt af sentiementale årsager røg ud.
Jeg fik luftet ud, rystet tæpperne, pudset vinduerne indvendigt og fik alt linet virkelig flot op. Det ligende faktisk en julebutik nu - intet overflødigt rod, intet snavset krimskrams og den heftige palmin stank, var også blevet kraftigt reduceret. Det var faktisk næsten hyggeligt der inde.


Nu var det bare vente på at Ellen stod, så jeg kunne råbe 'suprise', og se hendes glade fjæs.

15. december

15 december: Den afskyelige snemand




Jeg sværger, hvis Sif ikke snart stopper med at kalde mig "Moster Villy" vrider jeg halsen om på hende.
Altså, bevares, det var da ganske morsomt, indtil jeg indså at hun havde filmet noget af showet på sin Iphone. Havde alt for travlt med at galpe op, og slå den mandlige køber med "min" stok, fordi han kommenterede på det rådne træværk, til at opdage noget som helst.
Hvis den her video når ud til youtube, og hermed fastlandet, er jeg hvertfald færdig med nogensinde at score damer. Tror ikke markedet for unge mænd iført nylonstrømper, strikkyse og udstoppet bh er særlig omfangsrigt. Medmindre man da bryder sig om målgruppe 50+ ink. svedige mænd i netundertrøje og med arto-profil.


Speaking of ladies, var også lige på "job" igår aka. en snerydders mareridt.
Kom tre kvarter for sent, da jeg jo lige skulle spille sindssyg pensionist, før jeg kunne forlade hytten. Dette valg var ikke populært på Borgmestergården - her forlanges der "punktlighed og effektivitet" - jøsses, tydeligvis var tossen sur, fordi en af hans fornemme gæsters skøgekost var skvattet i sneen, og knækket en hæl på sine sko. Dame med rædsom rullekrave, kunstige negle og læderhud var tilsyneladende ikke enig i, at man burde iføre sig støvler med indbygget sæl når det fryser i omegnen af 49 grader - men fnøs derimod højlydt da jeg mumlede noget ala, at det vist ikke var årstiden til stiletter.


Så nu forlangte borgmesteren, at kunne få fat på mig, og gav mig derfor en lånetelefon (med streg under låné!) med et simkort, der åbenbart kan fange signal her i skod-land.
Havde allermest lyst til at råbe "røv" og skride fra det hele - men den gik jo alligevel heller ikke, nu hvor jeg stadig fiskede lidt efter, at få fingrene i Christiane.
Hende fik jeg dog kun at se, da hun stod i baggrunden og kunne hører mig blive overdynget med diverse skældsord og irrettesættelser. 
Med andre ord, lignede jeg endnu en gang en taberfreak, nu på den ydmygede-i-offentligheden-måde - virkelig skønt.
Men da jeg var kommet hjem i seng, og nær havde dejset om, efter at have bagt tons af kringler, pakket dem i kringlepapir, og pakket dem i kasser, modtog jeg en sms på min nyvundne borgmester-mobil.
Irriteret kiggede jeg ud af vinduet og tænkte: "Hallo, tosse, det sneer ikke engang i nu - chill for christ sake!" indtil jeg indså, at sms'en ikke kom fra ham. Den kom istedet fra Christiane.


"Hej Snerydderdreng. Tør du, trods den afskyelige snemand, at kigge forbi til mere varm kakao imorgen? Lover at samle dig op på gårdspladsen. Medbring selv plaster!"


- Please at videoen ikke rammer nettet, i det mindste før i morgen.